​14-3-2020

​

“Men vi behøver jo ikke sætte alting i stå…”

“Ovenstående citat er et af flere, jeg har hørt i min omgangskreds det seneste døgns tid, som overbeviser mig om, at det nok desværre ikke er gjort med 14 dage i mere eller mindre isolation. Hvis du er en af dem, som kunne finde på at sige ovenstående, eller en af dem der godt kunne tænke sig at nøjes med 14 dages mangel på liv, så læs lige med her!

Det eneste vi ved er, at vi ikke ved nok til at agere med andet end yderste forsigtighed.

Du kan sagtens være smittet uden at have symptomer. Du kan sagtens have nogen symptomer uden at have alle. Du kan gå rundt med viruset i op til 14 dage, uden at vise nogen former for symptomer. Det er marts, det er højsæson for forkølelse, og det kan synes åndssvagt at reagere på lidt gement hosteri - “det er nok bare lidt forkølelse”. Men det skal du!

Lad mig skære det ud i pap: Der er lige præcis to mennesker, du skal lytte til. De hedder Søren og Mette - ligesom i de gamle læsebøger, du måske er ved at støve frem fra gemmerne, for at læse de obligatoriske 20 minutter med dit barn derhjemme. Den ene har du aldrig hørt om før, den anden har du nok. Og du skal altså lytte til dem, selvom de begge to er jyder, og den ene er gammel DSU’er.

Søren ved noget om sundhed, og han har sagt, at hvis du bare har ét af symptomerne (feber, hoste, ondt i halsen etc), så skal du agere, som om du har corona. Altså blive hjemme. Bare blive hjemme. Mette ved noget om ledelse, og hun har sagt, at du skal undlade alt andet end de mest nødvendige aktiviteter. Du skal ikke besøge mormor i Jylland. Du skal ikke drikke rødvin med dine gode venner. Du skal ikke invitere nogen til fødselsdag.

Du skal gå på arbejde, hvis du er livsnødvendig for samfundet, og ikke har skyggen af symptomer. Og du skal anskaffe dig noget mad, så du kan overleve. That's it. Den er ikke længere.

Vi SKAL nemlig sætte alting i stå. For hvis vi ikke gør, varer det her meget længere end 14 dage. Og hvis vi ikke gør, risikerer vi langt flere dødsfald.

Mette har sendt skoleeleverne hjem, hun har stoppet behandling af alt andet end corona, og hun har fucking lukket grænserne. Synes du stadig, du kan tillade dig at bøje anbefalingerne, fordi du keder dig?

Det er Søren og Mette, der bestemmer. Ikke din fortolkning af, hvad du har læst eller hørt et sted i informationsmylderet, eller hvad du mener kan passe eller ikke kan passe. Sådan er det.

Hvis du er laissez-faire og spiller brætspil med to af dine venner i morgen, og bliver smittet med corona af en, der ikke udviser symptomer endnu, så smitter du mig, når vi står ved siden af hinanden nede i grøntsagsafdelingen, så smitter jeg et af de børn, jeg skal passe i nødpasning på onsdag, som går hjem og smitter sin mor, der er læge, og tager på arbejde på torsdag, og så brænder lokummet altså.

Kort sagt: Hver gang du er magelig og tænker, at det nok lige går an at sætte dit eget behov først, er du med til at trække det her lort i langdrag, og du bringer dine medborgere - og særligt de svageste af dem - i risiko.

Det er pissehårdt at sidde derhjemme, men deal with it, for denne gang er det ikke bare naboen, det går ud over. Det er os alle sammen. Så rul yogamåtten ud hjemme i stuen, spil FIFA online med dine venner, lav noget simremad, se noget ‘Alene i Vildmarken’, Netflix eller Pornhub, læs en af de bøger, der er groet spindelvæv på, eller få spillet på den guitar, du fik i konfirmationsgave. Og glæd dig til måske at komme ud igen om 14 dage, hvis dine medborgere også har taget sig sammen og taget deres ansvar seriøst!.”