13-3-2020: Personlige betragtninger : København har, sammen med Århus området, den største antal Covid-19 tilfælde i Danmark.
På Amager er der netop i dag mere end 4000 mennesker der er hjemsendt fra SAS.
Alle på Amager kender nogen eller er direkte berørt at dette.
Jeg har trofaste patienter gennem mange år ( er rigtigt taknemmeligt for det ) der nu kan se frem til at få det rigtig svært i fremtiden og jeg har overvejet om risikoen for disse patienter, hvis de selv fik Covid-19, stod i forhold til at komme til en almindelig tandlægeeftersyn. Dette ville være efter bedste overbevisning være en katastrofe for alle.
Jeg besluttede derfor at alle vores patienter der ikke har AKUT behov for tandbehandling så som tandpine,knækkede tænder m.m. ikke kommer til behandling, indtil videre i 2 uger- men sandsynligvis længere tid.
Det kommer også til at koste klinikken og der igennem mig selv på økonomien,men jeg syntes at det er en lille bidrag hvis vi kan undgå at 1000-vis af mennesker går fallit eller endnu værre, dør af virussen.
Jeg har sendt Tine, Helle og Vera hjem for en uge siden og aftalt med Gunna, at vi to indtil videre tager vare på vores akut patienter.
Gunna har ringet til alle patienterne og ALLE har syntes det var en klog og modig beslutning.
Jeg har en opfordring til alle patienter- hvis du føler dig det mindste syg, ring til os og udsæt din behandling, for din og vores skyld.
Hvis du er i tvivl- så er du ikke i tvivl.
Jeg håber at alle jeg kender, tager myndighedernes anbefalinger yderst alvorlige og helst gør endnu mere så vi hurtigere kan håbe på en mere normal hverdag som måske før Covid-19 udbruddet.
Pas på jer selv og jeres kære
...og husk så lige, som jeg altid siger “ brug tandtråden hver dag” 🥰